Mit navn er Bodil Vestergaard. Jeg er uddannet fysioterapeut i 1988 og har således mere end 30 års erfaring med praktisk fysioterapi. I alle årene har mit fokus været på genoptræning. Først som ansat på et sygehus og efterfølgende i en genoptræningsenhed i kommunen.
Jeg har stor erfaring i genoptræning af borgere med problemer/skader i ryg, skulder, albue, hofte, knæ og ankel. Enten efter en operation eller for at undgå en operation. Det gælder også operationer, som har givet kraftigt arvæv, fx i forbindelse med brystoperationer.
Sideløbende med tog jeg i perioden 2008-2010 uddannelsen i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), hvor jeg både lærte almindelig akupunktur, postorologi samt øreakupunktur.
Fra 2012-2013 tog jeg kursus i Myorefleks terapi (en privat tysk uddannelse som kombinerer vestlig og østlig medicin).
Senest har jeg fået en stigende interesse for fascier: de fine, tynde og stærke strukturer, som holder både muskler, nerver, kar, knogler og organer på plads.
Når disse fine strukturer bliver skadet (fx ved ulykker, operationer, stråler), tørrer de ud eller klistrer sammen, hvilket kan forårsage begrænsninger og smerter.
Det er årsagen til, at mit fokus nu har ændret sig. Før var det primær træning, og nu er det primær manuel behandling – og derefter træning.
BV Fysioterapi blev startet med et ønske om at give klienterne tiden, nærværet og fuld fokus. Klinikken har fokus på at minimere dine gener efter en operation, så du bedst kommer videre! BV står dels for mine initialer, Bodil Vestergaard, men også for centrale nøgleord, som jeg vægter højt:
Kroppen fungerer bedst når vævet er smidigt – hvis vævet er fast kan det give smerter.
Alle møder forhindringer i livet og oplever at rygsækken bliver tungere at bære. Derfor er det afgørende at bevare viljen til at arbejde med sig selv – eller få hjælp til det.
Balance i krop og sind hænger sammen og er afgørende for, hvor godt vi har det i det daglige.
Fordi træning i vand (gerne varm) giver muligheder og er mindre belastende – end træning på land.
Bakterievæksten i tarmen er afgørende for immunforsvaret og påvirkes negativt af forskellige medicinske præparater som anvendes efter operation.
Vi har en meget gennemsigtig prissætning på vores behandlinger – og du har desuden mulighed for at søge økonomisk tilskud, hvis du er medlem af Danmark. Læs mere herunder.